Nyt

25-4 2016

Historisk vingesus i Middelfart

Selvom det ikke længere ser sådan ud, så har den været med i krigen, og ovenikøbet 2. verdenskrig.

Nu, og 2-3 uger frem, er den amerikansk bygget Tanks opstillet foran firmaet City Group A/S på Mandal Alle 18-20 i Middelfart.

En sidste overhaling, i form af en sandblæsning, og en ny lakering i City Groups anlæg, forud for den allersidste rejse til Militærhistorisk Museum, som har til huse i Dannebrogsgade i Odense, har fundet sted de seneste par uger.

Museet har ladet sig overtale til at lade Panserjageren stå til parade foran vore bygninger i 2-3 uger. Alle er velkommen forbi for at tage tanks’ en nærmere i øjesyn på vores plads, udtaler direktør Karl Aage Nielsen.

 

 

17-8 2015

Heavy Metal” i Middelfart

Tonsvis af stål bliver efterbehandlet og brandsikret ved City Group A/S i Middelfart, for så at blive en del af milliardprojektet på Bryghusgrunden i København.

 

De tonstunge stålgitre til byggeriet på Bryghusgrunden i København bliver sandblæst og brandmalet i Middelfart, inden afrejsen til hovedstaden. Arbejdet med de mange gitre strækker sig over adskillige måneder, men de første gitre er allerede nu blevet monteret på byggepladsen.

City Group er en af de få danske virksomheder, der har kapaciteten til at påtage sig en brandsikringsopgave af den størrelse. Det er dog ikke første gang City Group er med på et af de helt store projekter. Igangværende byggerier i både København, Århus, Odense og Aalborg brandsikres af virksomhedens landdækkende team, hvor alle områder af brandsikring af bygninger udføres af City Group.

 

Logistisk omtanke

Stålgitre på op til 110 tons og 40 meter i længden kræver særlig håndtering og ikke mindst logistisk overblik. Specialtransport har fragtet de store gitre til Middelfart, hvor udearealerne har været fyldt godt op. City Group har kapaciteten til at håndtere denne type projekter og ikke mindst medarbejderne til at udføre opgaven.

 

Specialopgaver er en kernekompetence

Specialopgaver som denne er noget direktør, Karl Aage Nielsen, synes godt om. ”Det er altid spændende med sådanne typer opgaver, som kræver særlige forholdsregler. Her får vi virkelig mulighed for at vise, hvad vi står for, og at ingen opgave er for stor for os. ” Ved City Group er man vant til alle opgavetyper, og virksomheden har en finger med i mange store byggeprojekter i Danmark. For City Group er det vigtigt at opgaver af denne størrelse ikke sætter den øvrige produktion i stå. Projektet med efterbehandling af de mange stålgitre har dog heller ikke haft indflydelse på den daglige produktion, og kommer heller ikke til det, forsikrer direktør, Karl Aage Nielsen.

 

 

26-5 2015

Hjulene ruller for lakering af lastbiler

 

Successen fortsætter for City Group i Middelfart, hvor lastbiler, busser og trailere ruller ind på værkstedet i lind strøm. Et større antal køretøjer ankommer henover sommeren og efteråret.

 

Hos City Group A/S tænkes der hele tiden i nye baner, i bestræbelserne på at skabe vækst. De rullende køretøjer står dog stadig virksomheden nær og har gjort det i efterhånden 40 år, og vil fortsat gøre det. Med en stor kapacitet og omstillingsparathed har City Group udvidet eksisterende forretningsaktiviteter og set nye veje. Den positive udvikling i transportbranchen er noget der glæder direktør Karl Aage Nielsen:  ”Det er glædeligt, at der er gang i transportbranchen igen, og at lastbilerne vender tilbage til værkstedet. Det er jo en af vores kernekompetencer, at lakere lastbiler. ”

 

Rationalisering skaber succes

Løbende optimering af anlæg giver mulighed for hele tiden at efterleve kundernes behov og levere kvalitet i topklasse. En rationel tilgang gavner både forretningen og ikke mindst kunderne, der ved at de får lidt ekstra for de samme penge ved City Group. Successen udspringer af den centrale placering i landet, som gør at City Group aldrig er løsningen længst væk. Kunder kommer igen og ved, at de kan få udført et sublimt stykke arbejde. I de senere år er der blevet lakeret mange busser og nu ser det ud til at lastbilerne også er på vej frem igen. Der er ved at være gang hjulene igen i transportbranchen.

 

Flere tør investere i fremtiden

Førte halvår af 2015 har været forrygende for City Group, hvor et stort antal køretøjer allerede er i ordrebogen. Karl Aage Nielsen forsikrer dog, at der er plads til endnu flere biler: ”Med en kapacitet som vores har vi altid plads til nye køretøjer. Vi tager os af alle opgaver og står klar med et tilbud, hvor pris og kvalitet matcher. ” City Group har foretaget kvalitetslakering i årtier og ser stadig mange muligheder i branchen.

 

 

11-5 2015

City Group nu på LinkedIn

Som en del af den fremadrettede strategi, vil der i den kommende tid ske nye tiltag. Derfor er City Group nu kommet på LinkedIn, hvor du som følger løbende vil kunne læse nyt om virksomheden og de mange projekter, vi hele tiden arbejder på.Følg os på www.linkedin.com/company/city-group-a-s

 

 

4-5 2015

Stolte traditioner føres videre i City Group A/S

Forretningsudvidelse har fået lakerings- og brandsikringsvirksomheden City Lak A/S til at skifte navn til City Group A/S. ”Kvalitet til tiden” er stadig et mantra, og kunderne kan fortsat forvente højeste kvalitet.

 

Det summer af liv i produktionshallerne i Middelfart, hvor blandt andet personbiler, lastvogne, maskiner og stålkonstruktioner bliver overfladebehandlet. Derudover også diverse møbler til både erhverv og private. Ingen opgave er for lille, og tilgangen er professionel hver gang. Skiftet til City Group A/S sker i kølvandet af, at forretningsområdet de senere år er udvidet til også at omfatte brandsikring. Stifter og direktør Karl Aage Nielsen udtaler ” Hvor vi tidligere udelukkende arbejdede med lakeringsopgaver, udfører vi i dag også brandsikring af bygninger i hele Danmark. Derfor er det tid til et navneskifte. ”

 

Brandsikring og mobil overfladebehandling i hele Danmark

Senest er City Group A/S begyndt at udføre brandsikringsopgaver på byggeprojekter. Et marked som i disse år er stærkt stigende, ikke mindst på grund af lovgivningen på området. I dag kører syv biler rundt og laver brandsikring, ligesom mobil overfladebehandling gør det muligt at udføre både sandblæsning og andre typer behandlinger, i hele Danmark.  

 

Erfaring skaber vækst

City Group A/S ekspanderer fortsat og har udvidet kapaciteten til at klare selv de største opgaver. Knap 40 års erfaring i branchen gør, at alle typer opgaver løses af de bedste fagfolk. Den positive udvikling begrunder direktør Karl Aage Nielsen med: ” Efter så mange år i branchen har vi et stort knowhow som kun de færreste. Vi er eksperter i løsning af alle lakeringsopgaver og ser ingen begrænsninger. ” 2015 tegner til at blive et godt år for City Group A/S, som fortsat vækster.

 

Autolakering og overfladebehandlingBrandsikring af bygninger