Reparation og vedligeholdelse af brandmaling
City Group udfører reparation af brandmaling on site
Eksisterende brandhæmmende maling kan i mange tilfælde repareres. Det afgørende er skadens karakter og tilstanden af det eksisterende system. Kun beskadiget topcoat kan i nogle tilfælde genetableres, mens revnet, løs eller korrosionspåvirket brandmaling kræver fjernelse tilbage til et fast underlag og lokal
genopbygning.
Ved korrosion kan det være nødvendigt at gå helt ned til stålet, forbehandle og genetablere primer, brandmaling og topcoat efter relevant system- og producentanvisning.
Vores løbende kontrolmålinger sikrer god kvalitet med overholdelse af lagtykkelse og vedhæftning.
Brandmaling af BLOX bygningselementer
City Group har stået for brandmaling af stål i den markante BLOX bygning på Københavns havnefront mellem Den Sorte Diamant og Langebro. Stålkonstruktionerne blev sandblæst, primet og brandmalet i vores haller i Middelfart. Projektet involverede 32 enheder i varierende størrelser, hvoraf den mindste vejede 12 tons. Den største, med en længde på 45 meter og en bredde på 5,5 meter vejede 110 tons. Emnerne kunne uden besvær køres til og fra vores værkstedshaller i Middelfart takket være vores nærhed til den Fynske motorvej.
Skriv en besked
Skriv gerne en besked herunder. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
